Uenighed om udløbsalder for erhvervsevnetabsdækning i pensionsordning

Klager havde en firmapensionsordning med en erhvervsevnetabsdækning, der oprindeligt udløb ved 67 år. Da folkepensionsalderen senere blev nedsat til 65 år, blev pensionsaftalen ændret, så dækningen i stedet udløb ved 65 år. Klager mente, at dækningen skulle være blevet forlænget i takt med, at folkepensionsalderen senere blev sat op igen, og at selskabet havde givet et løfte om forlængelse til 67 år. Ankenævnet fandt, at udløbstidspunktet for dækningen beroede på en konkret aftale mellem klager og selskabet, og at aftalen siden 2004 havde fastsat udløb ved 65 år. Der var ikke grundlag i aftalen eller i offentligretlige regler for at pålægge selskabet en pligt til automatisk at forlænge dækningen, når folkepensionsalderen senere blev ændret. Klager kunne heller ikke bevise, at selskabet mundtligt eller skriftligt havde lovet at forlænge dækningen til 67 år. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at udløbsalderen for erhvervsevnetabsdækninger i pensionsordninger følger den konkrete aftale mellem parterne, og at ændringer i offentlige regler om folkepensionsalder ikke automatisk medfører en tilsvarende ændring af private forsikringsaftaler.