Afslag på erhvervsevnetabsydelse efter tarmkræft med kognitive gener

Klager havde søgt om udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne som følge af tarmkræft med efterfølgende kognitive gener. Selskabet afviste at udbetale løbende ydelser efter en bestemt dato, da man mente, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket var betingelsen for udbetaling efter forsikringsvilkårene. Ankenævnet vurderede sagen på baggrund af de foreliggende lægelige oplysninger og fandt, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat i det krævede omfang. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger beskrev begrænsede objektive fund, og at der ikke var beskrevet helbredsgener, som var uforenelige med at kunne varetage et erhverv på mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til klagers skånebehov. Der blev også lagt vægt på, at klager kun havde været arbejdsprøvet i en funktion med udelukkende fysiske opgaver, hvor han formåede at arbejde 15 timer om ugen, hvilket ikke i sig selv var afgørende for vurderingen af den generelle erhvervsevne i andre typer job. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal dokumentere en tilstrækkelig nedsættelse af den generelle erhvervsevne, og at en enkelt, begrænset arbejdsprøvning ikke nødvendigvis er tilstrækkelig til at bevise varig eller betydelig nedsat arbejdsevne på tværs af erhverv.