Selvrisiko fastholdt efter bakkeuheld med modpartens bil

Klageren havde bakket ind i en anden bils front og fik opkrævet selvrisiko af sit forsikringsselskab, som havde anerkendt ansvaret for skaden over for modparten. Klageren mente, at sammenstødet var sket ved meget lav fart og kun havde forårsaget en bule i modpartens nummerplade, og at han og modparten var enige om, at der ikke var yderligere synlige skader. Selskabet fastholdt kravet om selvrisiko og henviste til, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de øvrige skader på modpartens bil ikke stammede fra påkørslen. Selskabet påpegede desuden, at skadezonerne på modpartens bil stemte overens med uheldsbeskrivelsen, og at der ikke var tegn på andre skader på bilen. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering og gav selskabet medhold. Sagen viser, at det ved trafikuheld er skadelidtes og selskabets skadesopgørelse, herunder taksatorvurderinger af skadezoner, der som udgangspunkt lægges til grund, medmindre klageren kan sandsynliggøre, at skaden ikke stammer fra det pågældende uheld. En umiddelbar opfattelse af, at skaden var minimal, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at afvise selskabets opgørelse, hvis der foreligger teknisk dokumentation, der peger i en anden retning.