Klage over sen oplysning om garantiens betydning for pensionsafkast

Klager havde en pensionsordning i markedsrente med en aftalt 10-årig garanti, der skulle sikre mod et samlet negativt investeringsafkast i perioden. Klager mente, at selskabet først relativt sent oplyste ham om, at garantien betød, at investeringerne blev lagt om fra en ligelig fordeling mellem aktive og passive investeringer til næsten udelukkende lange obligationer. Han krævede erstatning for det afkast, han mente at have mistet som følge af denne omlægning og den sene information. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabets rådgivning eller administration af pensionsordningen var fejlbehæftet i et omfang, der kunne begrunde et erstatningsansvar, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at pensionsselskaber har vide rammer for, hvordan de forvalter investeringer i forbindelse med garantiordninger, og at det kan være vanskeligt for en kunde at få medhold i et erstatningskrav alene ud fra en oplevelse af sen eller mangelfuld information, medmindre der kan påvises konkrete fejl i rådgivningen eller håndteringen af ordningen.