Nedsættelse af pensionsydelse ved erhvervsevnetab efter fleksjob

Sagen handlede om en klager, der var tilkendt fulde eller halve ydelser fra en pensionsordning afhængigt af graden af nedsat erhvervsevne. Efter en ulykke i 2014 fik klager fulde ydelser, som senere blev nedsat til halve ydelser, da han kom i fleksjob 20 timer om ugen. Efter en ny ulykke i 2018 fik han igen fulde ydelser, men da han genoptog fleksjob på 16 timer om ugen, vurderede selskabet, at hans erhvervsevne igen kun var nedsat mellem halvdelen og to tredjedele. Klager mente ikke, at han var blevet helbredsmæssigt bedre efter 2018. Ankenævnet lagde vægt på de faktiske helbredsoplysninger, herunder at klagers gener bestod af begrænsede smerter og let nedsat bevægelighed, samt at han faktisk arbejdede 16 timer ugentligt. På den baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at erhvervsevnen var nedsat med to tredjedele, hvilket var kravet for fulde ydelser. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at erhvervsevnen er nedsat i den grad, der kræves for en given ydelse, og at faktisk arbejdsevne og lægelige oplysninger vejer tungt i vurderingen. Det illustrerer også, at ydelser kan ændres over tid i takt med ændringer i den faktiske arbejdssituation.