Leaset bil forsvundet ved bedrageri: uenighed om kaskodækning og regres

Sagen drejede sig om en leaset bil, som klager skulle finde en køber til. En person, der udgav sig for at være interesseret køber, stjal bilen ved bedrageri. Selskabet afviste at dække tabet under klagers kaskoforsikring, da det mente, der var tale om bedrageri og ikke en dækningsberettiget hændelse. Leasingselskabet fik i stedet erstatning via en panthaverdækning, og selskabet krævede efterfølgende regres hos klager for et beløb efter fradrag af selvrisiko. Nævnet fandt, at afvisningen af kaskodækningen ikke kunne kritiseres, da klager ikke havde bevist, at der forelå tyveri eller en anden dækningsberettiget hændelse. Men for så vidt angik regreskravet fandt nævnet, at selskabet kun kunne kræve tilbagebetaling, hvis klager havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Selskabet kunne ikke bevise, at klager havde udvist grov uagtsomhed ved at lade bilen blive undersøgt af den formodede køber, og regreskravet blev derfor afvist. Sagen illustrerer, at der stilles høje krav til bevis for grov uagtsomhed, før et selskab kan kræve penge tilbage fra en forsikringstager efter udbetaling til tredjemand, og at almindelig tillid til en køber ikke i sig selv er groft uagtsomt.