Strid om beregning af ægtefællepension og krav på engangsbeløb

Sagen handlede om beregningen af en livsvarig ægtefællepension efter en afdød forsikret. Selskabet opgjorde klagerens andel ud fra, hvor længe hun havde været gift med afdøde sammenlignet med dennes tidligere ægteskab, og fordelte pensionen forholdsmæssigt mellem de to ægtefæller efter enkepensionsloven. Klageren mente, at selskabet skulle fremlægge et detaljeret regnskab over pensionsordningen, og at hun derudover havde krav på et engangsbeløb. Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at selskabets beregning var forkert, og at nævnet ikke kunne pålægge selskabet at udarbejde yderligere detaljerede beregninger, når der ikke var konkrete holdepunkter for fejl. Med hensyn til engangsbeløbet lagde nævnet vægt på policens ordlyd, som forudsatte, at forsikrede skulle være død inden en bestemt dato for at udløse dette beløb. Da denne betingelse ikke var opfyldt, var der ikke ret til udbetaling. Selskabet fik derfor medhold i begge dele af sagen. Sagen viser, at det ved fordeling af ægtefællepension mellem flere berettigede kan være afgørende, hvordan ægteskabernes varighed indgår i beregningen, og at klager selv må sandsynliggøre eventuelle fejl i selskabets opgørelse for at få medhold. Det illustrerer også vigtigheden af at læse policevilkårene nøje, da rettigheder som engangsbeløb ofte er betinget af bestemte tidsfrister eller begivenheder.