Stop for erhvervsevnetabsydelser ved psykiske og kognitive gener efter bedring

Sagen handlede om afslag på fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af psykiske og kognitive gener. Selskabet vurderede, at klagers tilstand var stationær, og at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt ikke grund til at kritisere, at selskabet fra en given dato gik over til at vurdere klagers generelle erhvervsevne, da hendes gener var stabiliseret nok til, at der kunne foretages en vurdering af det længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet konkluderede, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst halvdelen efter den fastsatte dato. Afgørelsen byggede på de lægelige oplysninger i sagen, som viste en væsentlig forbedring af klagers helbredstilstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagers advokatomkostninger. Sagen viser, at forsikringsselskaber kan overgå fra en vurdering af erhvervsevnetab i det aktuelle job til en vurdering af den generelle erhvervsevne, når tilstanden er stabiliseret, og at det er den forsikrede, der bærer bevisbyrden for, at et fortsat erhvervsevnetab foreligger, baseret på de lægelige oplysninger i sagen.