Afslag på erstatning for tab af erhvervsevne efter hjertesygdom

Klager blev sygemeldt som følge af en blodprop i hjertet og senere hjertesvigt, og han blev efterfølgende opsagt fra sit arbejde. Efter arbejdsprøvning i kommunen, som han måtte opgive på grund af fysisk belastning, blev han tilkendt seniorpension og startede senere i et skånejob på 10 timer om ugen. Selskabet havde tidligere udbetalt helbredsbetingede ydelser og præmiefritagelse i en periode, men afviste senere at yde dækning for tab af erhvervsevne, da klager ifølge selskabet ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat i tilstrækkelig grad. Klager henviste til sin egen læges vurdering om nedsat funktionsevne og til erfaringerne fra praktikforløbet. Ankenævnets flertal fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, og at klager ikke havde bevist, at erhvervsevnen varigt var nedsat med mindst halvdelen med de rette skånehensyn på det brede arbejdsmarked. Der blev lagt vægt på de lægelige og kommunale oplysninger i sagen. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise omfanget af en varig nedsættelse af erhvervsevnen, og at både lægelige og kommunale oplysninger spiller en central rolle i vurderingen.