Ret til fortsat erhvervsevnetabsydelse efter kognitive gener ved hjernehindebetændelse

Klager fik afslag på fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af kognitive gener efter en hjernehindebetændelse. Selskabet mente, at klagers tilstand var stationær og at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet accepterede, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig tilstrækkeligt til dette. Men i modsætning til selskabet fandt nævnet, at klagers generelle erhvervsevne rent faktisk var nedsat med mindst halvdelen efter den relevante dato. Selskabet skulle derfor fortsætte dækningen i henhold til aftalegrundlaget. Nævnet lagde afgørende vægt på, at klager havde udviklet betydelige kognitive gener efter sygdommen, at hendes funktionsniveau var væsentligt nedsat med omfattende behov for skånehensyn, og at hun i både fastholdelsesforløb og efterfølgende fleksjob kun kunne arbejde op til 15 timer om ugen uden at få forværrede symptomer. Sagen viser, at selv når en tilstand er stationær og der foretages en generel vurdering af erhvervsevnen, kan konkrete oplysninger om et lavt antal arbejdstimer i fleksjob og betydelige skånehensyn være afgørende bevis for, at erhvervsevnen fortsat er væsentligt nedsat.