Mengodtgørelse efter soloulykke i bil: nakke og rygskader

Sagen handlede om en klager, der efter en soloulykke i bil søgte om mengodtgørelse under sin førerpladsdækning på bilforsikringen. Klager anmeldte, at han havde fået skader på nakke og ryg som følge af ulykken. Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at der ikke var årsagssammenhæng mellem klagers aktuelle gener og det anmeldte trafikuheld. Ankenævnet var uenig i selskabets vurdering og fandt det sandsynliggjort, at klager som følge af ulykken havde fået et varigt mén på mindst fem procent. Nævnet pålagde derfor selskabet at indhente og betale for en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skulle belyse spørgsmålet om årsagssammenhæng og fastsætte mengraden nærmere. Klager fik dermed medhold i sagen. Afgørelsen viser, at selv i sager hvor et selskab afviser sammenhæng mellem en ulykke og senere gener, kan nævnet finde grundlag for at kræve en nærmere faglig vurdering, hvis der er tilstrækkelig sandsynliggjort en sammenhæng. Det illustrerer også, at spørgsmål om årsagssammenhæng ved personskader ofte kræver lægefaglig eller anden sagkyndig vurdering, som ikke nødvendigvis kan afgøres alene på baggrund af selskabets egen vurdering.