Uenighed om starttidspunkt for erhvervsevnetabsydelser efter virksomhedssalg

Sagen handlede om, fra hvilket tidspunkt en pensionsforsikring skulle udbetale fulde erhvervsevnetabsydelser til en klager, der havde udviklet stress og udbrændthed. Klager havde tidligere fået afvist krav om erstatning fra februar 2017, da nævnet ikke fandt det bevist, at hans erhvervsevne dengang var nedsat i tilstrækkelig grad. Klager solgte senere sin virksomhed i maj 2018 og fik i januar 2020 tilkendt førtidspension. Selskabet udbetalte først fulde ydelser fra november 2019, hvilket klager var utilfreds med. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist nedsat erhvervsevne på det tidligere tidspunkt i 2017, men vurderede, at det var godtgjort, at hans generelle erhvervsevne efter virksomhedssalget i maj 2018 var nedsat med mindst to tredjedele. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og udbetale fulde ydelser fra juni 2018, da klagers tilstand havde været uændret siden da. Sagen viser, at det ved erhvervsevnetabssager er afgørende, hvornår en varig og tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen kan dokumenteres, og at ændringer i livssituationen, som salg af egen virksomhed, kan have betydning for bedømmelsen.