Standsning af erhvervsevnetabsydelser efter skånejob og fritidsliv

Klager havde fået tilkendt førtidspension i 2007 på grund af en gigtsygdom og modtog erhvervsevnetabsydelser fra selskabet. Fra 2012 arbejdede han i forskellige skånejob, typisk 16-20 timer om ugen. I 2018 stoppede selskabet udbetalingerne, da det blev klart, at klagers arbejdsomfang oversteg den tilladte grænse, og at han havde et betydeligt aktivitetsniveau i fritiden med golf og badminton. Selskabet krævede desuden tidligere udbetalte ydelser tilbagebetalt for en periode. Klager mente, at hans erhvervsevne fortsat var nedsat i samme grad som tidligere. Ankenævnet fandt, at selskabet havde bevist, at klagers erhvervsevne var forbedret så meget, at den ikke længere var nedsat i den grad, der berettigede til udbetaling, og lagde vægt på både arbejdsomfanget og fritidsaktiviteterne. Selskabet blev også anset for berettiget til at kræve de udbetalte ydelser tilbagebetalt. Sagen viser, at forsikringstagere med erhvervsevnetabsdækning bør være opmærksomme på, at ændringer i arbejdsomfang og funktionsniveau kan få betydning for retten til ydelser, og at selskaber kan kræve tilbagebetaling, hvis det senere viser sig, at betingelserne ikke længere var opfyldt.