Uenighed om skyld og selvrisiko efter parkeringsskade på bil

En klager blev opkrævet selvrisiko efter en parkeringsskade, som selskabet anerkendte ansvaret for på baggrund af en vidneerklæring. Klager afviste at have forårsaget skaden og pegede på, at hans egen bil ikke havde skader, og at vidnerne ikke kunne have hørt en påkørsel. Selskabet fastholdt kravet med henvisning til, at klager var på stedet på skadestidspunktet, og at der forelå en uvildig vidneerklæring, der stemte overens med skaden på modpartens bil. Ankenævnet fandt ikke grund til at afvise vidneerklæringen og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at opkræve selvrisikoen hos klager. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber kan lægge afgørende vægt på uvildige vidneudsagn, selv når den forsikrede selv benægter skyld. Det viser også, at mangel på synlig skade på egen bil ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt bevis for uskyld, hvis der findes andre beviser, der understøtter modpartens version. For forbrugere er lærdommen, at det kan være svært at afvise en skyldfordeling, når der findes konkrete vidneudsagn, og at man bør sikre sig dokumentation på skadestedet, hvis muligt.