Afslag på erhvervsevnetab efter rygoperation og fleksjob

Sagen drejede sig om en klager, der efter en rygoperation og en periode med midlertidige ydelser fik afslag på fortsat udbetaling ved tab af erhvervsevne, da selskabet overgik til at vurdere hendes erhvervsevne i forhold til det brede arbejdsmarked. Klager var i praktik og senere ansat i fleksjob med nedsat timetal. Selskabet mente, at hun ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat til under en tredjedel af, hvad der er normalt for personer med lignende uddannelse og alder. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at foretage denne vurdering efter den fastsatte dato, og at de lægelige oplysninger ikke viste helbredsgener, der var uforenelige med arbejde på det brede arbejdsmarked, når der blev taget hensyn til hendes skånebehov. Nævnet lagde også vægt på, at klager havde kunnet arbejde 12 timer om ugen i sit hidtidige erhverv under praktikforløbet. At hun senere fik et mindre fysisk krævende job, ændrede ikke vurderingen, da hun ikke var arbejdsprøvet på det brede arbejdsmarked. Sagen viser, at forsikringsselskaber kan lægge stor vægt på konkret arbejdsprøvning og lægelige oplysninger, når erhvervsevnen skal vurderes, og at det er forsikringstageren, der skal bevise en tilstrækkelig nedsat erhvervsevne.