Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetab efter rygoperation og fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 96944Medhold til selskabet
Selskab
Danica Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · arbejdsprøvning · rygskade · varig nedsættelse

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en klager, der efter en rygoperation og en periode med midlertidige ydelser fik afslag på fortsat udbetaling ved tab af erhvervsevne, da selskabet overgik til at vurdere hendes erhvervsevne i forhold til det brede arbejdsmarked. Klager var i praktik og senere ansat i fleksjob med nedsat timetal. Selskabet mente, at hun ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat til under en tredjedel af, hvad der er normalt for personer med lignende uddannelse og alder. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at foretage denne vurdering efter den fastsatte dato, og at de lægelige oplysninger ikke viste helbredsgener, der var uforenelige med arbejde på det brede arbejdsmarked, når der blev taget hensyn til hendes skånebehov. Nævnet lagde også vægt på, at klager havde kunnet arbejde 12 timer om ugen i sit hidtidige erhverv under praktikforløbet. At hun senere fik et mindre fysisk krævende job, ændrede ikke vurderingen, da hun ikke var arbejdsprøvet på det brede arbejdsmarked. Sagen viser, at forsikringsselskaber kan lægge stor vægt på konkret arbejdsprøvning og lægelige oplysninger, når erhvervsevnen skal vurderes, og at det er forsikringstageren, der skal bevise en tilstrækkelig nedsat erhvervsevne.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning ved tab af erhvervsevne efter overgang til generel vurdering af erhvervsevnen. Klager blev deltidssygemeldt i efteråret 2018. Ved MR-skanning i november 2018 blev der fundet forsnævring af rygmarvskanalen mellem 4. og 5. lændehvirvel samt en forskydning mellem 4. og 5. lændehvirvel. Klager blev opereret i maj 2019. I perioden fra 21/1 2020 til 31/3 2021 gennemførte klager et praktikforløb inden for sit hidtidige erhverv, hvor hun fra 1/9 2020 til 31/10 2020 arbejdede 12 timer om ugen. Klager blev tilkendt fleksjob fra den 7/6 2021. Den 1/11 2021 blev klager ansat permanent i fleksjob 2 med en ugentlig arbejdstid på 10 timer i tredje erhverv. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser i perioden fra 17/1 2019 til 1/1 2021. Herefter afviste selskabet at udbetalte helbredsbetingede ydelser med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat til 1/3 eller derunder. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til efter den 1/1 2021 at vurdere klagers erhvervsevne i forhold til det brede arbejdsmarked. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne efter den 1/1 2021 var nedsat med 2/3, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde og tjene mere end en tredjedel af, hvad der ar sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Nævnet lagde bl.a. vægt på de lægelige oplysninger, hvori der efter nævnets vurdering ikke blev beskrevet helbredsgener, der var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked med mere end en tredjedel af, hvis der blev taget behørigt hensyn til klagers skånebehov. Nævnet lagde derudover vægt på, at klagers skånehensyn - der var beskrevet i de kommunale akter i form af nedsat arbejdstid, afvekslende arbejdsopgaver, afvekslende arbejdsstillinger, ikke tunge løft og ingen rygbelastende arbejde - ikke tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end 1/3 på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde også vægt på, at klager i praktikforløbet formående at arbejde 12 timer om ugen i perioden fra 1/9 2020 til 31/10 2020 inden for sit hidtidige erhverv. At klager efterfølgende blev ansat i et ikke-fysisk krævende job, kunne ikke føre til andet resultat, idet nævnet fandt, at klager ikke var blevet arbejdsprøvet på det brede arbejdsmarkedet. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, RYGSKADE, SMERTER, ARBEJDSPRØVNING, DISKUSPROLAPS, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne