Afslag på fortsat erstatning for erhvervsevnetab fra pensionsordning

Sagen drejede sig om afslag på helbredsbetingede ydelser fra en pensionsordning. Klager havde arbejdet i en lederstilling, men mistede sin stilling ved en omstrukturering, blev senere sygemeldt og forlod sygedagpengesystemet efter eget ønske. Selskabet havde udbetalt midlertidig dækning for erhvervsevnetab i en periode, men vurderede efterfølgende, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat tilstrækkeligt til fortsat udbetaling. Klager mente, at speciallægeerklæringer dokumenterede en dækningsberettigende nedsættelse af erhvervsevnen. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne på det pågældende tidspunkt, og at klager ikke havde bevist, at han ikke kunne arbejde og tjene mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for personer med tilsvarende uddannelse og alder. Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger samt det forhold, at klager ikke havde gennemført en kommunal arbejdsprøvning, hvilket stillede ham bevismæssigt svagere. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at det er vigtigt at medvirke til relevante afklaringsforløb, herunder arbejdsprøvning, når man søger dækning for tab af erhvervsevne, da manglende medvirken kan svække ens sag betydeligt.