Regreskrav mod bilejer efter barnebarns uheld som fast bruger

Sagen drejede sig om et regreskrav, efter at klagers barnebarn var involveret i et færdselsuheld med fuld skyld, som totalskadede begge involverede biler. Selskabet vurderede, at barnebarnet var fast bruger af klagers bil, og rettede derfor et regreskrav mod klager for en del af de udgifter, selskabet havde haft til at erstatte modpartens skader, beregnet efter en prorata-model. Vurderingen af, at barnebarnet var fast bruger, byggede blandt andet på oplysninger fra telefonsamtaler, hvor det fremgik, at barnebarnet havde brugt bilen dagligt til og fra arbejde i en periode op til uheldet. Klager gjorde gældende, at barnebarnet ikke havde fri råderet over bilen og altid skulle spørge om lov, men Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets vurdering af skyldsspørgsmålet eller af, at barnebarnet måtte anses som fast bruger. Nævnet lagde også til grund, at klager mindst havde handlet uagtsomt ved ikke at oplyse selskabet om den faste brug, og at selskabet derfor kunne beregne både kasko- og ansvarsskaden efter forsikringsbetingelsernes regler om prorata. Sagen viser, at det er vigtigt at oplyse sit forsikringsselskab, hvis andre personer regelmæssigt bruger bilen, da det kan påvirke både præmie og ansvar ved skader.