Krav om tilbagebetaling af modregning i invalideydelser over ti år

Sagen omhandlede en klager, der krævede tilbagebetaling af modregning i sine invalideydelser for perioden 2010-2020, i alt omkring 2 millioner kroner. Ifølge pensionsregulativet skulle arbejdsindtægt modregnes fuldt ud i invalideydelser for medlemmer med to tredjedeles erhvervsevnetab frem til 2015, hvorefter modregningen blev ændret til 50 procent over et bundfradrag. Klager mente, at hun havde været markant underkompenseret i forhold til sin tidligere løn, og at bestyrelsen havde givet vildledende oplysninger om beregningerne og om fagforeningens holdning til reglerne. Nævnet fandt, at modregningsreglerne fulgte klart af regulativet, og at klager ikke havde bevist, at modregningen var sket i strid med disse regler. Selskabet fik derfor medhold, og klager kunne ikke få tilbagebetalt de beløb, der var modregnet i overensstemmelse med de gældende regler. Sagen viser, at pensionsordninger typisk er baseret på et regulativ, som fastsætter klare rammer for modregning, og at klager skal kunne påvise en konkret afvigelse fra disse regler for at få medhold. Utilfredshed med selve regelsættet eller dets rimelighed er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at ændre en afgørelse, når reglerne er fulgt korrekt.