Afslag på erhvervsevnetab efter stressrelateret sygemelding

Sagen handlede om en kvinde, der blev sygemeldt i 2016 på grund af en arbejdsrelateret belastningsreaktion med stress, muskelspændinger, hovedpine og søvnbesvær. Hun blev senere opsagt fra sit job, og selskabet udbetalte ydelser frem til 2019, hvor det overgik til en vurdering af hendes generelle erhvervsevne. Selskabet fandt ikke, at erhvervsevnen var nedsat med mindst 50 procent, og pegede blandt andet på hendes unge alder, manglende tilstrækkelig arbejdsprøvning og private forhold, der kunne have påvirket situationen. Klager mente derimod, at hendes erhvervsevne var varigt nedsat med mere end halvdelen, og at hun havde modtaget mangelfuld rådgivning fra selskabet om dækningen. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at erhvervsevnen faktisk var nedsat i tilstrækkelig grad, og at hun heller ikke havde godtgjort, at selskabet havde ydet mangelfuld rådgivning. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, hvor afgørende dokumentation og arbejdsprøvning er i sager om erhvervsevnetab, særligt når der er tale om psykiske lidelser, hvor det kan være vanskeligt objektivt at fastslå graden af funktionsnedsættelse. Det viser også, at påstande om mangelfuld rådgivning kræver konkret bevis for at kunne føre til erstatning.