Uenighed om regreskrav efter totalskadet leaset bil

Sagen handlede om, hvordan et regreskrav skulle opgøres, efter at en leaset bil blev totalskadet ved en ulykke, som klager selv havde forvoldt ved grov uagtsomhed. Selskabet havde betalt leasinggiveren og krævede herefter beløbet tilbage fra klager. Spørgsmålet var, hvordan regreskravet skulle beregnes, når klager havde en operationel leasingaftale uden ret eller pligt til at købe bilen. Nævnet havde tidligere afgjort, at kravet skulle opgøres efter panthaverdeklarationen og ikke efter de almindelige kaskovilkår. I den aktuelle sag fandt nævnet, at fordi klager ikke havde mulighed for at indfri leasingkontrakten mod et bestemt beløb, skulle selskabets hæftelse og dermed regreskravet fastsættes på grundlag af bilens gensalgsværdi, altså den pris bilen kunne være solgt for i handlet stand før skaden. Dette fulgte af de vejledende bemærkninger til panthaverdeklarationen. Selskabet havde beregnet kravet til 67.000 kroner ved at tage udgangspunkt i gensalgsværdien og fratrække salgsprovenuet fra bilens rester. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere denne opgørelse. Sagen viser, at ved operationel leasing er det gensalgsværdien, og ikke leasinggivers bogførte restværdi eller andre opgørelsesmetoder, der er afgørende for, hvor stort et regreskrav forsikringsselskabet kan gøre gældende mod en leasingtager, der har forvoldt skade ved grov uagtsomhed.