Stop af erhvervsevnetabsydelse efter observation viste ingen begrænsninger

Klager var blevet udsat for en trafikulykke i 2015 og fik efterfølgende gener fra hjernerystelse, piskesmæld og PTSD, hvilket førte til fuldtidssygemelding. Selskabet havde ydet dækning for erhvervsevnetab i en periode, men stoppede udbetalingen, efter observationer i 2019 og en senere neurologisk speciallægeerklæring viste, at klager ikke havde fysiske begrænsninger, der forhindrede ham i at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Klager mente, at han fortsat var berettiget til dækning og kritiserede desuden selskabets rådgivning. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne fortsat var nedsat i en grad, der berettigede til fortsat udbetaling, og lagde særlig vægt på speciallægeerklæringen samt observationsmaterialet, som viste, at klager kunne bevæge sig uden synlige begrænsninger. Nævnet vurderede også, at observationsmaterialet lovligt kunne anvendes som bevis i sagen, da det ikke var indhentet på en måde, der gjorde det betænkeligt at bruge. Endelig fandt nævnet ikke belæg for, at selskabets rådgivning havde været mangelfuld. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at det er kunden, der skal bevise et fortsat erhvervsevnetab, og at objektive lægelige undersøgelser og observationer kan få stor betydning, når der er tvivl om graden af funktionsnedsættelse.