Halv selvrisiko ved trafikuheld med modstridende forklaringer

Sagen handlede om en autoulykke, hvor klager mente, at modparten bar hele skylden, fordi modparten havde påkørt hendes bil, mens hun holdt stille. Selskabet opkrævede halv selvrisiko med henvisning til, at der var modstridende forklaringer fra parterne, og at der ikke var vidner, hvilket efter praksis normalt fører til en ligedeling af ansvaret. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, da en domstol i en sådan situation med modstridende forklaringer og ingen vidner mest sandsynligt også ville komme til en ligedeling af ansvaret mellem parterne. Selskabets vurdering af skyldfordelingen og opkrævning af halv selvrisiko blev derfor lagt til grund. Sagen illustrerer, at når to parter i et trafikuheld har modstridende forklaringer, og der ikke er objektive beviser eller vidner, som kan understøtte den ene forklaring frem for den anden, vil forsikringsselskaber og domstole ofte lande på en ligedeling af ansvaret. For bilister er lærdommen, at det er vigtigt at forsøge at sikre beviser efter et uheld, for eksempel fotos, vidneudsagn eller andet, der kan dokumentere hændelsesforløbet, hvis man ønsker at undgå en delt skyldfordeling og dermed en delt selvrisiko.