Klage over sagsbehandling af forlig om ophør af erhvervsevnetabsdækning

Sagen handlede om en klager, der havde modtaget helbredsbetingede ydelser fra 2009 til 2019. I 2019 vurderede selskabet, på baggrund af en undersøgelse af offentligt tilgængelige oplysninger på hjemmesider og sociale medier, at klagerens erhvervsevne ikke havde været nedsat med mindst halvdelen siden 2015. Selskabet og klageren indgik herefter et forlig, hvor selskabet frafaldt et tilbagebetalingskrav mod, at klageren accepterede, at forsikringen ved tab af erhvervsevne blev ophævet. Da sagen senere fik mediedækning, tilbød selskabet at suspendere forliget, så klageren kunne få sagen prøvet ved nævnet, men klageren ønskede i stedet et dialogmøde, som blev aflyst og ikke afholdt. For nævnet klagede klageren blandt andet over sin kundestatus, ønsket om dialog om fortolkningen af observationsmaterialet og et nyt svarskrift fra selskabet, uden at bede nævnet tage stilling til retten til fortsatte ydelser. Nævnet fandt, at spørgsmålet om rettidig accept af suspensionen hang så tæt sammen med det underliggende erstatningskrav, at det ikke kunne behandles isoleret, og at klagepunkterne ikke var af økonomisk karakter. Sagen blev derfor afvist efter nævnets vedtægter. Sagen viser, at nævnet kun behandler klager af økonomisk karakter, og at rene proces- og kommunikationsklager typisk falder udenfor.