Standset invalidepension trods fleksjob på 12 timer om ugen

Sagen handlede om en klager, der blev sygemeldt i 2016 og senere gennemgik flere virksomhedspraktikforløb, inden hun i 2019 blev bevilliget fleksjob med 12 timers ugentlig arbejdstid. Selskabet havde udbetalt midlertidige helbredsbetingede ydelser i en periode, men standsede udbetalingen af invalidepension, fordi man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, som krævet efter forsikringsbetingelserne. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne fortsat var nedsat i dækningsberettigende grad efter ophøret af udbetalingerne. Der blev lagt vægt på de lægelige oplysninger, herunder at der kun var beskedne objektive fund, samt at klager tidligere havde formået at arbejde op imod 20 timer om ugen i praktik. Nævnet fandt desuden, at der ikke forelå lægelig dokumentation for en helbredsmæssig forværring, som kunne forklare, hvorfor arbejdstiden i fleksjobbet senere blev fastsat lavere. Sagen viser, at det er afgørende at kunne dokumentere en varig og lægeligt begrundet nedsættelse af erhvervsevnen for at bevare retten til invalidepension, og at tidligere præsteret arbejdsevne kan tale imod et fortsat krav om ydelser.