Uenighed om skyldfordeling og selvrisiko efter bakkeuheld

Sagen handlede om en trafikulykke, hvor klager og en modpart havde modstridende forklaringer om, hvordan uheldet skete. Klager mente, at modparten uventet stoppede og bakkede ind i hans bil, mens modparten mente, at klager kørte ind i ham bagfra, mens han holdt stille. Da der ikke var vidner, og fremlagte fotos og videoer ikke kunne afgøre, hvad der faktisk var sket, valgte selskabet at ligedele ansvaret mellem parterne og opkrævede klager halv selvrisiko. Klager krævede fuldt ansvar tildelt modparten og mente desuden, at selskabet ikke havde repræsenteret ham korrekt, og at sagsbehandlingen var i strid med god forsikringsskik. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at modparten bar det fulde ansvar, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om delt ansvar og halv selvrisiko. Sagen viser, at det i tvister om skyldfordeling ved trafikuheld ofte er afgørende, om der findes vidner eller anden objektiv dokumentation, der kan understøtte den enes forklaring frem for den andens. Uden sådan dokumentation vil selskaber og nævn ofte ende med at fordele ansvaret ligeligt mellem parterne, hvilket kan have økonomiske konsekvenser for begge parter i form af selvrisiko.