Afslag på erhvervsevnetabserstatning trods fleksjob med nedsat timetal

Sagen omhandlede en mand med ADHD, atypisk autisme og stressbelastning, der efter en sygemelding forsøgte at vende gradvist tilbage til arbejdsmarkedet flere gange over en årrække. Han forsøgte optrapning af arbejdstid ad flere omgange, men måtte hver gang stoppe eller trappe ned igen som følge af forværring eller bivirkninger fra behandling. Til sidst blev han bevilget fleksjob med en effektiv arbejdstid på 13 timer om ugen ud af en aftalt norm på 16 timer. Klager søgte om dækning for varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, men selskabet afviste kravet. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen fra det relevante tidspunkt, og at han med de rette skånehensyn ikke ville kunne tjene mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for en person med tilsvarende uddannelse og alder i samme del af landet. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at bevillingen af fleksjob og gradvis arbejdsprøvning ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at dokumentere et forsikringsmæssigt erhvervsevnetab på mindst halvdelen, og at der stilles en selvstændig bevismæssig standard i forsikringssammenhæng, som adskiller sig fra kommunens vurderinger.