Afslag på førtidspensionsdækning ved hvilende medlemskab i pensionsordning

Sagen handlede om en klager, der fik tilkendt førtidspension, men hvor selskabet afviste at udbetale forsikringsydelser fordi klager på tilkendelsestidspunktet var overgået til hvilende medlemskab i pensionsordningen. Klager mente, at selskabet havde givet et bindende tilsagn om kulancemæssig udbetaling, men kunne ikke dokumentere dette. Ankenævnet lagde vægt på, at klager rent faktisk var hvilende medlem da førtidspensionen blev tilkendt, hvilket efter aftalegrundlaget betød, at der ikke var dækning ved førtidspension. Nævnet fandt heller ikke, at selskabet konkret havde givet klager noget tilsagn om dækning, og der var derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale ydelser i strid med aftalegrundlaget. Selskabet fik medhold. Sagen viser, hvor afgørende det er at holde sig orienteret om sin medlemsstatus i en pensionsordning, særligt hvis man er overgået til hvilende medlemskab, da dette kan have store konsekvenser for dækningen ved senere sygdom eller førtidspensionering. Den viser også, at mundtlige tilsagn eller forventninger om kulance ikke uden videre kan gøres gældende over for et selskab, medmindre der foreligger konkret dokumentation for, at et sådant tilsagn faktisk er givet.