Standsede ydelser ved erhvervsevnetab efter belastningsskader i arme

Sagen handlede om en kvinde, der siden 2016 havde haft belastningsrelaterede smerter i albuer, underarme, nakke og skuldre, og som derfor ikke kunne udføre skrive- og tastaturarbejde. Hverken blokader eller fysioterapi havde hjulpet. Hun stoppede med at arbejde i februar 2019, og selskabet udbetalte midlertidige ydelser frem til juni 2020. Herefter standsede selskabet udbetalingerne med henvisning til, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst 50 procent. Ankenævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde vurderet den generelle erhvervsevne, og fandt, at klager ikke havde bevist, at hun med rimelige skånehensyn ville være ude af stand til at tjene mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for en fuldt erhvervsdygtig person med tilsvarende uddannelse, anciennitet og alder. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at hun tidligere havde kunnet arbejde 25 timer om ugen med skrivehjælp, at arbejdsgiveren ikke kunne fortsætte denne ordning, og at hun aldrig var blevet arbejdsprøvet. Sagen viser, at det ved vurdering af tab af erhvervsevne har stor betydning, om der er foretaget en konkret arbejdsprøvning, og at bevisbyrden for nedsat erhvervsevne påhviler den forsikrede.