Uenighed om varigt mén efter knæskade under udlandsrejse

En mand pådrog sig en skade i venstre knæ under en rejse i udlandet og søgte efterfølgende om godtgørelse for varigt mén. Selskabet afviste kravet med den begrundelse, at klager ikke havde modtaget lægelig behandling i udlandet, hvor skaden skete. Ankenævnets flertal fandt imidlertid, at selskabet ikke i dette tilfælde var berettiget til at kræve, at klager skulle have søgt lægehjælp i udlandet. Flertallet lagde blandt andet vægt på skadens karakter, og at klager efter sit vrid i knæet telefonisk kontaktede en speciallæge i Danmark, som anbefalede den almindelige førstehjælpsbehandling kendt som RICE, det vil sige hvile, køling, kompression og elevation. Denne behandling var derfor en fagligt korrekt reaktion på skaden, selv om den ikke involverede fysisk lægebehandling på stedet. Klager fik derfor medhold i sit krav om godtgørelse for varigt mén. Sagen viser, at et krav om lægelig behandling i udlandet ikke altid er berettiget, særligt hvis skaden er af en karakter, hvor den anbefalede behandling kan gives telefonisk af en dansk speciallæge, og hvor denne rådgivning følges. Det er dog vigtigt at dokumentere kontakten til lægefaglig rådgivning, hvis man senere ønsker at gøre et krav gældende.