Afvist rejseforsikring ved hyperemesis gravidarum opstået under rejse

Sagen omhandlede en klage over afslag på dækning under en rejseforsikring i forbindelse med behandling for hyperemesis gravidarum, en alvorlig graviditetsrelateret sygdom med kvalme og opkastning. Klageren blev under en rejse indlagt på hospital og behandlet for tilstanden, som hun mente var opstået akut under rejsen. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at diagnosen allerede var stillet før afrejsen, og at klageren derfor ikke opfyldte forsikringens krav om, at en forudbestående lidelse skal have været stabil i seks måneder før afrejsen. Klageren mente desuden, at selskabets afgørelse var i strid med reglerne om ligebehandling af mænd og kvinder inden for forsikring. Ankenævnet fandt, at der var betydelig tvivl om de faktiske omstændigheder i sagen, blandt andet om indholdet af de lægelige journaler og den praksis, der var fulgt ved journalføringen. Da sagen ikke kunne afgøres tilstrækkeligt sikkert på det skriftlige grundlag, valgte nævnet at afvise at tage stilling til sagens realitet. Sagen viser, at ankenævnet kan afvise sager, hvor de faktiske forhold er for usikre til at kunne afgøres uden mundtlig bevisførelse, og at parterne i sådanne tilfælde må søge afklaring ved domstolene.