Strid om karenstid og tidspunkt for invalidesum i pensionsordning

Sagen drejede sig om en pensionsordning, hvor selskabet havde tilkendt klager formindskede erhvervsevnetabsudbetalinger under henvisning til en karensbestemmelse. Bestemmelsen indebar, at hvis et medlem blev invalideret inden for to år efter optagelse, og det kunne godtgøres, at invaliditeten skyldtes en allerede eksisterende sygdom, skulle medlemmet stilles, som om optagelsen var sket med reducerede pensionsvilkår. Selskabet henviste til, at klager havde en forudbestående psykisk lidelse og blev langtidssygemeldt efter godt et år, primært på grund af depression og bipolar lidelse, uden siden at vende tilbage til fuldtidsarbejde. Nævnets flertal fandt, at karensbestemmelsen kun kunne anvendes, hvis der var indtrådt en egentlig dækningsberettigende forsikringsbegivenhed inden for de to år. Da klager først fik sin første dækning i form af bidragsfritagelse efter to år og fire måneder, var selskabet ikke berettiget til kun at udbetale formindskede ydelser. Nævnet kunne dog ikke kritisere tidspunktet, hvor selskabet vurderede, at erhvervsevnen var varigt nedsat med to tredjedele, og dermed tidspunktet for udbetaling af invalidesummen. Klager fik dermed delvist medhold. Sagen viser, at det præcise tidspunkt for en forsikringsbegivenhed kan have stor betydning for, om karensregler finder anvendelse.