Uenighed om erstatning for ødelagte feriedøgn ved sygdom på rejse

Klager og dennes ægtefælle var på ferie, da ægtefællen fik smerter i mave, lyske og ryg, og blev undersøgt lokalt samt på hospital, hvor en CT-scanning ikke viste noget fund. Ægtefællen havde herefter smerter resten af ferien, og der blev efter hjemkomsten konstateret spinalstenose og protusion i lænderyggen. Klager mente, at han og ægtefællen var berettiget til erstatning for ødelagte feriedøgn for hele den resterende ferieperiode, men selskabet opgjorde kun erstatning til ægtefællen for 4 døgn og intet til klager selv. Ankenævnet gav selskabet medhold og lagde vægt på flere forhold. Ægtefællen havde ikke været indlagt i mindst 3 døgn, hvilket er en forudsætning for, at klager kunne få erstatning for sygeledsagelse. Der var heller ikke lægeordineret ro og hvile, ingen fortsat kontakt til alarmcentralen efter en vis dato, og ingen dokumentation for, at parret som følge af sygdommen faktisk havde opholdt sig i ferieboligen resten af ferien. Sagen viser, at erstatning for ødelagte feriedøgn kræver konkret dokumentation for sygdommens omfang og indvirkning på ferien, herunder lægelige anvisninger og indlæggelse, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have haft smerter under en ferie for at opnå dækning for hele perioden.