Uenighed om regulering og opgørelse af invalideydelser i pension

Klager var utilfreds med både den manglende regulering af sine invalideydelser og selve opgørelsen af ydelserne. Ankenævnet fandt, at hverken forsikringsbetingelserne eller det øvrige aftalegrundlag gav klager ret til regulering af ydelser, der allerede var under udbetaling. Om selve opgørelsen af invalideydelserne lagde nævnet en sædvanlig sproglig forståelse af begrebet indtægt til grund, når det gjaldt beregningen af klagers indtægt før erhvervsevnenedsættelsen. Det betød, at alle dele af klagers samlede lønpakke, som havde karakter af en økonomisk indtægt, herunder ferietillæg, forsikringsordninger og andre personalegoder, der kunne beskattes, skulle medregnes i det indtægtsloft, der lå til grund for beregningen. Derimod fandt nævnet, at en kapitaliseret værdi af ekstra feriedage ikke kunne medregnes, da beregningen i stedet skulle tage udgangspunkt i indtægten på det tidspunkt, hvor fridagene faktisk blev afholdt. Klager fik derfor delvist medhold. Sagen viser, at fortolkningen af begrebet indtægt i pensionsvilkår kan have stor betydning for beregningen af invalideydelser, og at man som forsikringstager bør være opmærksom på, hvordan lønpakkens forskellige dele indgår i beregningsgrundlaget.