Uenighed om skyldfordeling og selvrisiko efter færdselsuheld

Sagen handlede om et færdselsuheld, hvor klager og modparten havde afgivet modstridende forklaringer om, hvordan uheldet var sket. Klager mente, at modparten var eneansvarlig, fordi denne svingede ud fra en parkeringsplads, mens modparten hævdede, at klager overhalede og påkørte bilen, mens den holdt klar til parkering. Selskabet valgte at dele ansvaret ligeligt mellem parterne, da ingen af forklaringerne kunne understøttes af vidner eller andre beviser, og opkrævede halv selvrisiko som følge heraf. Klager var utilfreds med denne løsning og klagede til nævnet. Ankenævnet vurderede, at en domstol mest sandsynligt ville komme til samme resultat, altså en ligedeling af ansvaret, når der ikke findes objektive beviser der kan understøtte den ene parts version frem for den anden. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at det i forsikringssager om færdselsuheld kan være afgørende at kunne dokumentere sit hændelsesforløb med vidner, fotos eller andet objektivt bevismateriale. Uden sådan dokumentation risikerer man, at ansvaret bliver delt, selv hvis man er overbevist om, at modparten er skyld i uheldet. Det er derfor en god idé at sikre sig beviser hurtigst muligt efter en ulykke.