Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter stress og angst

Sagen handlede om en tidligere direktør og medejer af en virksomhed, der blev sygemeldt i 2016 på grund af arbejdsbetinget stress og angst. Han opsagde sin stilling, solgte sin andel af virksomheden og fik senere en ny stilling med reduceret arbejdstid. Selskabet ydede midlertidig dækning i en periode og gik derefter over til at vurdere hans generelle erhvervsevne, hvorunder han fortsat fik udbetalt dækning i yderligere ét år. Til sidst stoppede selskabet udbetalingen med henvisning til, at hans generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettigende grad, og at der var sket en forbedring, som gjorde det muligt for ham at arbejde mere. Nævnet fandt, at kunden ikke havde bevist, at hans erhvervsevne varigt var nedsat med mindst halvdelen i forhold til, hvad der er sædvanligt for personer med tilsvarende uddannelse og alder, selv med rimelige skånehensyn. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets beslutning om at stoppe udbetalingen. Sagen viser, at det ved vurdering af tab af erhvervsevne er afgørende, at kunden kan dokumentere en varig og tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen, og at forbedringer i helbredstilstanden over tid kan føre til, at dækningen ophører.