Klage over opkrævet selvrisiko efter anerkendt ansvar for bilskade

Klagen angik en bilforsikringssag, hvor selskabet havde anerkendt erstatningsansvar over for modparten og derfor opkrævede selvrisiko hos klageren. Selskabets afgørelse byggede på forklaringen fra et uvildigt vidne, som havde set klageren ramme modpartens bil under en bakkemanøvre. Klageren bestred dette og mente desuden, at taksator havde godkendt skader på modpartens bil, som ikke stammede fra uheldet. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var noget, der tydede på, at vidnet ikke var uvildigt, og at der heller ikke var grundlag for at antage, at taksator havde godkendt skader, der ikke var forårsaget af uheldet. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, hvordan uvildige vidneforklaringer kan veje tungt, når ansvaret for en trafikskade skal fastlægges, og at det kan være svært at få omgjort en afgørelse, der bygger på en sådan uafhængig forklaring. Den viser også, at taksators vurdering af, hvilke skader der stammer fra det konkrete uheld, normalt bliver lagt til grund, medmindre der er konkrete holdepunkter for at tvivle på vurderingen.