Afslag på fortsat erstatning for erhvervsevnetab efter fleksjob

En tidligere konsulent blev i 2015 sygemeldt med svimmelhed, kvalme og træthed og fik diagnosen kronisk træthedssyndrom. Efter flere praktikforløb blev han tilkendt fleksjob med kun fire timers arbejde om ugen. Selskabet udbetalte midlertidig erstatning frem til november 2018, men stoppede herefter udbetalingen, fordi det vurderede, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet fandt ikke grund til at kritisere, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne på dette tidspunkt. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger kun viste begrænsede objektive fund, og at klageren alene havde været arbejdsprøvet i en fysisk funktion, hvilket ikke gav et fyldestgørende billede af hans muligheder i andre typer arbejde. Klageren havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at han varigt ikke kunne tjene mindst halvdelen af, hvad der er sædvanligt for personer med tilsvarende uddannelse og alder. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab efter en periode ofte overgår fra en konkret til en generel vurdering, og at det er afgørende for klageren at få dokumenteret sine begrænsninger bredt, herunder gennem arbejdsprøvning i flere typer funktioner, for at sandsynliggøre en varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen.