Afslag på fuld erstatning ved erhvervsevnetab trods førtidspension

Sagen handlede om en mand, der blev sygemeldt i 2017 efter at være blevet fritstillet fra et fleksjob på 20 timer om ugen på grund af smerter i kroppen, især i skulder, hånd og ryg. Han blev senere tilkendt førtidspension. Selskabet vurderede, at hans erhvervsevne var nedsat mellem halvdelen og to tredjedele, men ikke med to tredjedele, som ville have udløst fuld dækning. Selskabet henviste til en speciallægeerklæring fra 2019, som viste, at hans gener var blevet bedre efter ophør af fysisk belastende arbejde, og at han kunne varetage arbejde, hvis man tog hensyn til hans skånebehov. Ankenævnet kunne ikke kritisere selskabets vurdering, blandt andet fordi der ikke var dokumentation for, at sygemeldingen i 2017 skyldtes en forværring af hans helbred. Sagen illustrerer, at det ikke er tilkendelse af førtidspension i sig selv, der er afgørende for graden af erhvervsevnetab i en privat forsikring, men de konkrete lægelige vurderinger af helbredstilstanden og udviklingen heri over tid.