Ankenævnet for Forsikring sag 94825 – Individuel pension

Sagen handlede om afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne i forbindelse med en individuel pensionsforsikring. Klager var blevet sygemeldt i 2018 på grund af narkolepsi og kataplaksi og gennemgik en arbejdsprøvning, hvor han gradvist øgede sin arbejdstid. Han blev efterfølgende tilkendt fleksjob på 13 timer om ugen. Selskabet ydede midlertidig dækning i cirka et år, men overgik derefter til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet ikke fandt nedsat med mindst 50 procent. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at skifte til en vurdering af den generelle erhvervsevne fra det tidspunkt, hvor klager blev visiteret til fleksjob. Nævnet vurderede desuden, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat i en grad, der berettigede til fortsat dækning, eller at han ikke kunne arbejde mere end i det aktuelle fleksjob med de rette skånehensyn. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at overgangen fra midlertidig til generel erhvervsevnevurdering typisk sker, når man visiteres til fleksjob, og at det er den forsikrede, der skal bevise en tilstrækkelig nedsat arbejdsevne for at bevare dækningen.