Afslag på fortsat erhvervsevnetab trods direktørposter og manglende arbejdsprøvning

Sagen handlede om en klager, der fik afslag på fortsat udbetaling af erhvervsevnetabsdækning fra sin firmapensionsordning. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i en periode, men stoppede udbetalingen, da klagers generelle erhvervsevne efter selskabets vurdering ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet fandt, at selskabet med rette havde overgået til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers helbredstilstand på det tidspunkt blev anset for stationær. Nævnet lagde afgørende vægt på, at klager trods sine gener fortsat havde kunnet varetage flere direktørposter og bestyrelsesposter, og at han ikke havde gennemgået en kommunal arbejdsprøvning, der kunne dokumentere en reel begrænsning i arbejdsevnen. Da klager ikke kunne bevise, at han ikke ville kunne tjene mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for personer med tilsvarende uddannelse og alder, fik selskabet medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab ofte tager udgangspunkt i den brede arbejdsmarkedsevne og ikke kun den konkrete stilling, samt at faktisk udført arbejde kan tale imod, at der foreligger et dækningsberettigende erhvervsevnetab. Det er vigtigt for forsikringstagere at have dokumentation, der understøtter en reel funktionsnedsættelse.