Strid om erhvervsevnetab efter fleksjob på 12,5 timer ugentligt

Sagen handlede om en kvinde, der efter en operation fik bugvægsbrok og blev langvarigt sygemeldt. Hun gennemførte flere arbejdsprøvninger og blev senere bevilget fleksjob, hvor hun blev ansat 12,5 timer om ugen. Selskabet mente, at hendes erhvervsevne var nedsat mellem halvdelen og to tredjedele, og ophørte med den midlertidige dækning, da fleksjobbet blev bevilget. Klager var uenig i vurderingen af erhvervsevnetabet. Ankenævnet vurderede sagen ud fra de konkrete oplysninger om skånebehov, arbejdsprøvningens resultater og det faktiske fleksjob, hun havde fået. Nævnet lagde vægt på, at hun havde kunnet arbejde mere end en tredjedel af fuld tid under arbejdsprøvningen, og at hun rent faktisk var kommet i fleksjob på 12,5 timer ugentligt. På den baggrund fandt nævnet, at erhvervsevnen var nedsat i det interval, selskabet havde lagt til grund, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab i en pensionsforsikring i høj grad bygger på konkrete, dokumenterede forhold som arbejdsprøvninger og faktisk beskæftigelse, og at det kan være svært at få en højere vurdering, hvis ens egen arbejdsindsats og fleksjobtimetal peger i en anden retning end det, man selv oplever som sin arbejdsevne.