Delvis medhold i sag om erhvervsevnetab efter stress og depression

Klager var blevet sygemeldt med stress, angst og depression og krævede erstatning for varigt tab af erhvervsevne fra sin pensionsordning. Efter flere praktikforløb blev hun tilkendt fleksjob med 12 timers ugentlig arbejdstid. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i en periode, men stoppede udbetalingen, fordi man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen, blandt andet fordi sygdommen var forbedret, behandlingsmulighederne ikke var udtømte, og hendes fritidsaktiviteter tydede på et højere funktionsniveau end antaget. Ankenævnet gav klager delvis medhold. Nævnet fandt, at helbredstilstanden først var tilstrækkeligt afklaret et år senere end selskabet havde lagt til grund, og at selskabet derfor skulle betale midlertidige ydelser for den mellemliggende periode. Nævnet fandt dog ikke, at klager havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne på det senere tidspunkt var varigt nedsat med mindst halvdelen. Sagen viser, at vurderingen af varigt erhvervsevnetab kræver, at helbredstilstanden er tilstrækkeligt afklaret, og at bevisbyrden for en varig nedsættelse på mindst halvdelen ligger hos den forsikrede, selv i sager med psykiske lidelser og komplekse arbejdsprøvningsforløb.