Afvist erstatning for erhvervsevnetab trods påstået forværring af knæskade

Klager havde tidligere fået afslag i to sager fra 2011 og 2013, hvor det blev fastslået, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen som følge af en knæskade og Raynauds syndrom. Klager gjorde nu gældende, at hans tilstand var forværret, og at hans arbejdstid i fleksjob var blevet reduceret siden de tidligere afgørelser. Selskabet afviste igen at udbetale forsikringssummen, da man mente, at erhvervsevnen fortsat ikke var nedsat i den grad, som forsikringsbetingelserne kræver for at udløse dækning. Ankenævnet fandt, at klagers generelle erhvervsevne fortsat ikke var nedsat i dækningsberettigende grad, og gav dermed selskabet medhold. Sagen illustrerer, at en påstået forværring af helbredstilstanden ikke automatisk fører til, at kravet om nedsat erhvervsevne er opfyldt. Det er klageren, der skal dokumentere en reel og tilstrækkelig forværring, og en ændring i arbejdstid i et fleksjob er ikke i sig selv bevis for, at den generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. Kunder med lignende pensionsordninger bør være opmærksomme på, at det kræver konkret lægelig dokumentation at få tilkendt forsikringssum ved erhvervsevnetab, og at tidligere afgørelser om samme forhold kan få betydning for vurderingen af senere klager.