Uenighed om prognose ved fravalg af ægtefællepension i pensionsordning

Sagen handlede om en klager, hvis pensionsordning tidligere indeholdt en obligatorisk ægtefællepension samt et obligatorisk ugiftetillæg på 25 procent, som blev udbetalt, hvis man var ugift ved pensionering. Da ordningen blev ændret, bortfaldt ugiftetillægget, og ægtefællepensionen blev i stedet gjort valgfri. Klager forventede, at et fravalg af ægtefællepension ville give en stigning i alderspensionen på mindst 25 procent, svarende til det tidligere ugiftetillæg, men selskabets prognoser viste kun en stigning på 9 til 12,5 procent. Selskabet forklarede, at alderspensionsydelserne allerede var blevet opskrevet med omkring 10 procent som følge af, at ugiftetillægget var bortfaldet, og at den samlede effekt af at fravælge ægtefællepension derfor lå tæt på klagers forventede 25 procent. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde sandsynliggjort fejl i selskabets beregninger, blandt andet fordi selskabets chefaktuar havde redegjort for, at klagers egne beregninger ikke tog højde for relevante forsikringstekniske forhold. Sagen viser, at prognoseberegninger for pensionsydelser kan være komplekse og afhænge af flere sammenhængende faktorer, og at det kan være vanskeligt for den enkelte kunde selv at gennemskue og efterprøve selskabets beregningsgrundlag uden faglig ekspertise.