Uenighed om pensionsvilkår ved erhvervsevnetab efter fusion

Sagen drejede sig om, hvilke pensionsvilkår der skulle anvendes, efter at klagers pensionsordning var overgået til nye vilkår i forbindelse med en fusion. Klager mente, at hendes erhvervsevne havde været nedsat allerede før vilkårsskiftet, selvom hun først blev sygemeldt bagefter, fordi hun forsøgte at holde fast i sit job. Selskabet afviste at dække hende efter de gamle, mere gunstige vilkår, da sygemeldingen kom efter skæringsdatoen. Nævnet lagde det såkaldte skadevirkningsprincip til grund, som betyder, at det afgørende er, hvornår erhvervsevnen faktisk var nedsat i dækningsberettigende grad, ikke hvornår sygemeldingen formelt skete. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat i tilstrækkelig grad før fusionsdatoen, og selskabets afgørelse om at anvende de nye vilkår kunne derfor ikke kritiseres. Nævnet gav heller ikke klager medhold i, at hun kunne beholde udbetalte ydelser for en periode, hvor hun allerede var i fleksjob, da hun burde have indset, at ændrede indtægtsforhold kunne påvirke retten til ydelser. Sagen viser, at det er vigtigt at anmelde ændringer i helbred og arbejdsforhold hurtigt, og at tidspunktet for den faktiske nedsættelse af erhvervsevnen kan være afgørende for, hvilke vilkår der gælder.