Klage over rådgivning ved oprettelse af ratepension og skattefradrag

Sagen drejede sig om en klage over selskabets telefoniske rådgivning i forbindelse med oprettelse af en ratepension. Klager mente, at han havde oplyst selskabet om, at han ønskede skattefradrag for en privat indbetaling, men at selskabet i stedet oprettede ratepensionen på grundlag af midler, som hans arbejdsgiver allerede havde indbetalt som pensionsbidrag. Resultatet var, at klager ikke opnåede det ønskede skattefradrag i sin personlige indkomst, men alene den almindelige bortseelsesret, som gælder for arbejdsgiverens indbetalinger. Ankenævnet gennemgik sagen og fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabets telefoniske rådgivning havde været mangelfuld på en måde, der kunne begrunde et erstatningsansvar. Selskabet fik derfor medhold. Sagen understreger, hvor vigtigt det er at kunne dokumentere indholdet af telefonisk rådgivning, for eksempel gennem skriftlig bekræftelse eller opfølgende e-mail, da det ellers kan være vanskeligt at bevise, hvad der konkret blev aftalt eller oplyst under en samtale, hvis der senere opstår uenighed om rådgivningens indhold og konsekvenser for skat og pension.