Uenighed om antal erstattede feriedøgn efter udslæt på storbyferie

Klager fik under en ferie i en storby udslæt på kroppen og søgte læge to dage i træk, hvor hun fik salve, medicin og en injektion samt fik rådet at holde sig ude af solen i en uge. Da hun betragtede sin rejse som en solferie, valgte hun at afbryde ferien og rejse hjem. Tvisten handlede om, hvor mange feriedøgn der skulle erstattes. Selskabet mente kun at skulle betale for de dage, hvor klager reelt var syg og under lægebehandling, mens klager mente sig berettiget til erstatning for hele den resterende ferie, fordi hun ikke kunne udnytte den som planlagt. Nævnets flertal var ikke uenig med selskabet og lagde vægt på, at klager selv valgte at afbryde ferien, samt at destinationen var en storby og ikke en typisk solferiedestination, hvorfor det ikke var godtgjort, at ferien i det væsentlige var en solferie. Lægens råd om at undgå sol ansås ikke i sig selv for at opfylde kravet om, at klager ikke kunne udføre aktiviteter som planlagt. Sagen viser, at erstatning for ødelagte feriedøgn kræver dokumentation for, at hele feriens formål blev forspildt, og at rejsens karakter har betydning for vurderingen.