Strid om erhvervsevnetab og udlejningsindtægt i pensionsordning

Sagen handlede om afvisning af fortsat dækning for erhvervsevnetab i en individuel pensionsordning. Klager blev sygemeldt og opsagt fra en lederstilling og havde lønophør fra januar 2019. Fra april 2019 startede han i virksomhedspraktik med seks timer om ugen og var samtidig ejer af en enkeltmandsvirksomhed med udlejning af fem ejendomme. Ankenævnet fandt, at hans erhvervsevne skulle vurderes efter reglerne om midlertidigt erhvervsevnetab, og at hans helbred forhindrede ham i at arbejde som tidligere eller i en tilsvarende stilling på mindst halv tid. Nævnet vurderede desuden, at indtægten fra udlejningsvirksomheden efter en konkret vurdering ikke skulle regnes med som arbejdsrelateret indtjening, og at han derfor ikke tjente halvdelen af sin tidligere løn. Selskabet blev derfor pålagt at fortsætte dækningen. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab kan afhænge af, hvordan forskellige indtægtskilder klassificeres, og at passiv indtægt fra eksempelvis udlejning ikke nødvendigvis tæller som arbejdsindtægt ved vurderingen af, om man tjener nok til at miste retten til dækning.