Selvrisiko opkrævet efter vidneudsagn om parkeringsskade på modpartens bil

Sagen handlede om en parkeringsskade, hvor klageren skulle bakke ud fra en snæver parkeringsplads og i den forbindelse ifølge et vidne påkørte en parkeret bil, som fik to buler. Selskabet anerkendte ansvaret for skaden på baggrund af vidneudsagnet og opkrævede efterfølgende selvrisiko hos klageren. Klageren bestred dette og mente, at det var umuligt, at han kunne have forårsaget skaden givet bilernes placering, og efterspurgte en rekonstruktion af hændelsen. Nævnet gennemgik sagen, men fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde lagt vidneerklæringen til grund for ansvarsvurderingen, og opkrævningen af selvrisiko blev derfor også fastholdt. Sagen viser, at et klart og utvetydigt vidneudsagn kan være tilstrækkeligt grundlag for, at et forsikringsselskab anerkender ansvar for en skade, selv hvis den forsikrede selv er uenig i beskrivelsen af hændelsen. Den viser også, at nævnet generelt er tilbageholdende med at tilsidesætte en ansvarsvurdering, der bygger på konkrete vidneobservationer, medmindre der er stærke modbeviser, hvilket kunder bør være opmærksomme på, hvis de ønsker at bestride en skadesvurdering.