Delt ansvar og selvrisiko efter uheld under parallelparkering

Sagen handlede om en færdselsulykke, hvor klager var ved at foretage en parallelparkering, da en modpart kørte ind i hans venstre front. Selskabet vurderede, at ansvaret skulle deles ligeligt mellem parterne, og opkrævede selvrisiko hos klager i overensstemmelse hermed. Klager var utilfreds med denne skyldfordeling og mente, at modparten bar det største ansvar for uheldet. Ankenævnet gennemgik sagens omstændigheder og fandt, at klager var bremset op med henblik på parkeringen. Nævnet lagde afgørende vægt på, at klager ikke havde ført bevis for, at modparten havde begået alvorlige kørselsfejl, som kunne begrunde et større ansvar end de 50 procent, selskabet allerede havde lagt til grund. Da klager ikke kunne dokumentere en sådan skærpet fejl hos modparten, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, og selskabet fik medhold. Sagen illustrerer, at det i tvister om skyldfordeling ved trafikuheld er den part, der ønsker at ændre en ligedeling, som skal bevise, at modparten har handlet mere uforsvarligt. Uden konkret dokumentation for grovere fejl hos modparten vil en ligedeling typisk blive stående, selv hvis man selv oplever situationen anderledes.